I tillæg til fællesspisning nyder vi også godt af vores fælles faciliteter, heriblandt vores dejlige fælleshus.

I fælleshusets køkken og spisesal mødes vi om aftenen for dagens vigtigste måltid. Der er også blevet holdt en del fester her og beboerne kan reservere fælleshuset til private arrangementer.

Vi vasker alle vores tøj i vaskerummet, som ligger lige ved siden af fælleshuset. Her har vi et sindrigt system, hvor vi hjælper hinanden med at sætte tøjet over. Udenfor vaskerummet har vi et stort tørrestativ og ellers har vi en god tørretumbler.

De to gæsteværelser ved siden af fælleshuset og ‘hyggeren’ i fælleshuset kan tillige reserveres af beboerne.

Nederst i fælleshuset har vi et dejligt værksted med plads til at nørkle.

Udenfor har vi en dejlig fælleshave med træer, bærbuske, gynger, legehus, hyggekroge og en masse blomster. Svejstrup bæk går langs vores grund mod vest og her kan børnene bruge mange timer på leg.